Pokal Review - Da AGF tog fat i struben på Brøndby
E14

Pokal Review - Da AGF tog fat i struben på Brøndby

Udsendelser uden en partner vil fremover udkomme i denne kanal, Støt Mediano. Special-udsendelser som disse er episoder, vi rigtig gerne vil lave, så vi har valgt at placere disse udsendelser i Støt Mediano, da vi håber, at det kan gøre både kanal og medlemskab mere relevant for jer, der allerede er medlemmer og måske lokke flere til.

AGF lagde grunden til en plads i semifinalen og har bagt op til en særdeles spændende kamp søndag aften i Brøndby, da Uwe Röslers mandskab vandt 2-0 over Brøndby. Og i torsdagens anden kvartfinale tog 1. divisionsholdet FC Fredericia hårdt fat i Superligaholdet Lyngby, men endte i en underholdende kamp med en 3-2-sejr.
Dermed vandt de jyske hold, Silkeborg, AGF og Fredericia, hver deres kamp, mens FC Nordsjælland blev eneste succesrige hold øst for Lillebælt med deres sejr over AB onsdag i Farum.

Her analyserer fodboldtræner Azad Corlu, Superligaredaktør Gisle Thorsen og Medianos Peter Brüchmann torsdagens pokalkvartfinaler i følgende rækkefølge:
AGF er i gang med en flot afslutning på efteråret, er uden nederlag i ti kampe og har nu besejret både Brøndby og FC København i de to seneste. Men i hvilket omfang er det lig med en afgørelse af dobbeltopgøret - det er hovedemnet i dagens udsendelse. Vi finder nu også god plads til at kigge på succesholdet FC Fredericia og det nu ret åbne returopgør i Lyngby søndag aften.

Hør blandt andet om:
  • AGFs evne til at eliminere modstandernes styrker
  • Hvad kan det blive til i foråret, hvis AGF får sine bedste boldspillere klar?
  • Udsigten til weekendens returkampe
  • Azad Corlu og en sag, der handler om Frederik Tingager og Frederik Alves
  • Fredericia, der har mulighed for at fælde sit tredje Superligahold.
  • Lyngbys udsving afhængigt af, hvilke spillere, der er på holdet
  • Og meget mere.
I udsendelsen omtales et live-arrangement i Aarhus om Saudi-Arabien og VM 2034. Det kan du læse om her. Du kan også bare skrive til stot@mediano.nu, hvis du vil med.

I alt har vi i kanalen Støt Mediano udgivet 12 udsendelser ud over denne - hør blandt andet:
  • Karsten Kroghs kærlighedsportræt af Parma
  • Mediano Breaking om AaB og stadionplaner i Aalborg
  • Premier League Special - Ti år med Manchester United med Adam Møller Gomaa, Thomas Pyndt og Rasmus Monnerup.
  • Mediano Story - Thomas Pyndt fortæller om Jacob Neestrups vej til FCKs trænerbænk
  • Et taktisk værksted special om den spanske  midtbaneskole fra Guardiola over Busquets til Rodri.
  • Analyse af Champions League-opgøret mellem Bayern München og FC København.
  • Portræt af Galatasaray før Champions League-mødet i Parken på tirsdag.
Senere i denne uge kan du blandt andet høre et taktisk portræt af Bayer Leverkusen og Xabi Alonso.

Relevante links: