MEDIANO SPECIAL: Hvad sker der i Horsens?

MEDIANO SPECIAL: Hvad sker der i Horsens?

Udsendelser uden en partner vil fremover udkomme i denne kanal, Støt Mediano

For et år siden lå Horsens nummer ni i Superligaen – et point foran Brøndby og 14 point foran Lyngby på sidstepladsen. Træneren hed Jens Berthel Askou, assistenten Mads Lyng. Sportschef var Niels Erik Søndergaard, førsteangriber Anders K. Jacobsen, Janus Drachmann sloges på midtbanen, og klubben var på danske hænder.

Nu står svenske Joachim Persson i spidsen for holdet, blandt hans assistenter er Janus Drachmann. Sportschef Niels Erik Søndergaard er blevet fyret, Anders K. Jacobsen sendt til Vejle, og så er klubben kommet på amerikanske hænder.

I begyndelsen af november overtog den amerikanske Binnie-familie aktiemajoriteten i den østjyske klub, og planen er, at AC Horsens skal løftes markant. Det er det, som vi skal tale om i denne Special: de nye tider i Horsens – eller ’AC Horsens version 2.0,’ som klubben selv skriver på hjemmesiden.

Vært på udsendelsen er Gisle Thorsen, Superliga-redaktør på Mediano, mens journalist Klaus Egelund er ekspertkilde. Klaus Egelund har i de seneste uger brugt tid på at blive klogere på, hvad der sker i Horsens, og svarerne får du i denne udsendelse. 

Hør i udsendelsen blandt andet om:
  • En kontrolleret sprængning
  • Hvem Binnie-familien er
  • Hvad den amerikanske plan med Horsens er
  • Forbindelsen til Randers FC
  • Hvilken rolle en tidligere Manchester United-ansat spiller
  • Hvem der har den sportslige magt
  • Satsningen på unge afrikanske spillere
  • En måske kommende cheftræner
  • Den store udskiftning i truppen
  • Fremtidsperspektiverne
  • Og meget mere…
I kanalen Støt Mediano kan du høre følgende formater: 
  • Fodbold var bedre i 90'erne
  • Det taktiske Værksted
  • Superliga for Voksne
  • Mediano Story
  • Mediano Marketing (fra marts)
  • Mediano Breaking
  • Mediano Socrates (fra marts)
  • Mediano Special
  • Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen
Relevante links om Mediano: