BOLD & BØGER #77: Godt begyndt og herligt fuldendt
E478

BOLD & BØGER #77: Godt begyndt og herligt fuldendt

Panel: Martin Davidsen og Sebastian Stanbury

Er det egentlig vigtigst at begynde en bog spændende eller slutte den med et brag?

I denne udsendelse behøver du ikke at vælge. For i denne episode af Bold & Bøger ser Martin Davidsen og Sebastian Stanbury nærmere på begyndelser og slutninger.

De diskuterer betydningen af en god start på en bog, og hvad der egentlig skal til, for at en bog kommer godt fra start. Og så trækker de referencer fra krimi-litteraturen og fra kriminalreportagerne for at lære om den perfekte første sætning.

De diskuterer desuden, hvordan man bedst afslutter en bog, så man slår det helt rigtige svirp med halen, inden det hele er forbi.

Du kan også høre om en bog, der er oplagt ledsager til en af sommerens store sportsbegivenheder, om en dansk biografi, som måske slet ikke findes og om nogle af de bedste og mest appetitvækkende tekstbidder om fodbold og mad.

Bold & Bøger er Medianos månedlige magasin om fodbold- og andre sportsbøger. Martin Davidsen og Sebastian Stanbury taler om nyheder og anbefalinger, går dybt i temaer og interviewer forfattere og eksperter.

Links til Mediano